Louise Marckmann Reitz har født tre gange, og med hendes egne ord har hun to skønne børn og en englepige.
For tre år siden døde lille Emma i livmoderen, mens Louise ventede på, at der blev tid til hende på fødegangen.
På grund af et højt blodtryk skulle fødslen sættes i gang. Men på fødegangen manglede de både jordemødre og sengepladser, og Louise blev sendt hjem igen. Det gentog sig to dage senere.
Louise havde fuld tillid til personalet og var ikke bekymret over, at fødslen blev udsat to gange.
- Jeg tænkte, at det var fint nok, for det skulle jo foregå rigtigt. Hvis jeg havde vidst, hvad der kom til at ske, så havde jeg selvfølgelig kæmpet med næb og klør for, at de skulle finde plads til mig lige så snart, der var en ledig fødestue, fortæller Louise Marckmann Reitz til Avisen.dk.
- Emma ville formentlig have været i live i dag, hvis fødslen var blevet sat i gang, siger hun.
Da lægerne undersøgte det døde barn, var der intet i vejen. Hun var en helt normal, fin pige, fortæller Louise. Det var et sår på navlesnoren, som betød, at hun besvimede og døde i livmoderen.
Tre år
I denne uge valgte Louise Marckmann Reitz at mindes Emma med et opslag på Facebook, som skulle vise sig at blive spredt vidt og bredt.
Hun var blevet påvirket af at se videoen ”I jordemødrenes sko”, som er lagt på nettet af sammenslutningen Jordemødre for livet. De forsøger at sætte fokus på forholdene på landets fødestuer, og kæmper for at få flere jordemoderhænder til de fødende.
- Videoen satte tanker i gang i mig. Derfor valgte jeg at lave et offentligt opslag på dagen, hvor Emma ville være blevet tre år, fortæller Louise, som ellers holder sine Facebook-opslag privat.
Siden er hun blevet kontaktet af mange, som har oplevet noget lignende, eller som blot vil sende deres sympati.
Louise ønsker ikke at kritisere jordemødrene eller hospitalet, men hun tænker på, om flere jordemødre og mere tid til de gravide kunne have reddet hendes datter – og hvad det kunne betyde for andre gravide.
Skete igen
Lykkeligvis blev Louise gravid igen, efter at have mistet sin første datter.
- Det værste var helt klart ventetiden i den anden graviditet. Det hele var bare en gentagelse. Angsten og bekymringen fyldte rigtig meget, siger Louise Marckmann Reitz.
Hun blev fulgt tæt af jordemødre og læger i hele graviditeten, og igen skulle fødslen sættes i gang. Og så skete det én gang til:
- Da jeg kom og skulle føde, var der igen ikke nok jordemoderhænder.
Så egentlig skulle fødslen udsættes, men heldigvis var der en jordemoder, hun kendte privat, på arbejde.
- Hun valgte at gøre det efter sin arbejdstid. Vi ventede på en ledig stue, og så tog hun imod min datter Selma i sin fritid, helt privat, fortæller Louise.
I dag er Selma to år og Louise er på barsel med sin søn Erik på fire måneder. Hans fødsel forløb rigtig fint, fortæller hun.
Jordemoder: Ja, vi må sende dem hjem
Diana Vinther er jordemoder og ansvarlig for siden Jordemødre for livet. Hun kender godt til, at kvinder bliver sendt hjem på grund af travlhed.
- Det er dybt tragisk, at høre Louises historie. Det gør ondt helt ind i hjertet. Det sker desværre oftere og oftere, at vi må sende kvinder hjem eller sætte fødslen på pause, siger Diana Vinther.
Læs hele interviewet med Diana Vinther her.
Selma på to er glad for at besøge sin søsters grav. Hun lægger altid sin hånd mod lille Emmas håndaftryk, fortæller Louise Marckmann Reitz.