Ilden er ved 16-tiden slukket, oplyser Hovedstadens Beredskab. Men det ryger fortsat fra bygningen.
To personer er behandlet i ambulancer på stedet, mens en person er blevet kørt til kontrol for røgforgiftning på skadestuen, oplyser Københavns Politi til TV 2.
---------------
Fredag eftermiddag brænder Idrætshuset i den 110 år gamle bygning på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro i København.
Hovedstadens Beredskab er rykket ud "med større udrykning". Der er ifølge brandvæsnet tale om "brand på to etager og brandspredning til store dele af bygningen".
Det er sendt slukningskøretøjer ud fra fire brandstationer og på Twitter skriver Hovedstadens Beredskab, at det er uvist, hvor længe det vil tage af slukke branden.
Brandvæsnet ved ikke præcis, hvordan branden er startet, eller hvad der brænder, men kilder fortæller mediet ØsterbroLiv, at branden skulle være begyndt i nogle store madrasser.
Vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Frederik Ryber, oplyser til Ekstra Bladet, at omkring 40 brandfolk og indsatsledelse er på stedet.
(Foto: Presse-fotos.dk)
(Foto: Presse-fotos.dk)