Sagen om fejlagtig sagsbehandling af statsløse palæstinensere ruller videre.
Nu mener Liberal Alliance, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skal gå af, hvis regeringen ikke iværksætter en uafhængig undersøgelse af sagen.
Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Helge Adam Møller (K) kræver også en uvildig undersøgelse.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i første omgang have en redegørelse vedrørende de ulovlige afslag på statsborgerskab til palæstinenserne.
SF, Enhedslisten og De Radikale kræver allerede, at integrationsministeren går af.
Liberal Alliance åbner for muligheden, da kom frem i går, at Birthe Rønn Hornbech kan have haft kendskab til den ulovlige sagsbehandling i længere tid, end hun selv har sagt.
Ifølge Jyllands-Posten har ingen fra Liberal Alliance ønsket at udtale sig i direkte citater om deres holdning til kontroversen omkring Rønn.
Kilde: Jyllands-Posten