Som frygtet endte det med den værst tænkelige udgang, da filmstjernen Liam Neesons kone, Natasha Richardson, i går blev erklæret hjernedød.
Hun er nu død, efter lægerne har slukket for respiratoren, der holdt hende i live.
Det var en uskyldig tur ned ad en skibakke, der endte så fatalt. Natasha var sammen med parrets 13-årige søn på en skiferie i Canada, hvor hun fik undervisning på børnebakken.
Hun faldt, rejste sig op og kørte videre, men efter en time fik hun det så dårligt, at læger fik sendt hende på hospitalet. Det var dog for sent at redde den 45-årige skuespillerinde, der blandt andet er kendt for sin rolle som mor i filmen 'Forældrefælden', hvor Lindsay Lohan er barnestjerne.
Hendes mand Liam Neeson er verdensberømt for sine præstationer i blandt andet 'Star Wars' og 'Les Miserables'.