Den nye 'Titanernes kamp' film har allerede problemer.
Genindspilningen af 80'er-kultfilmen sluttede i løbet af i år, men allerede nu er det besluttet, at skuespillerne skal i studiet igen og indspille flere af scenerne igen, skriver contactmusic.com.
Liam Neeson, Ralph Fiennes, Gemma Arterton og Sam Worthington er bare nogle af de store stjerner, som er med i filmen. Optagelserne går i gang igen til januar, så filmen når at blive færdig til marts som planlagt.
Sam Worthington fortæller ifølge femalefirst, at de nye optagelser bliver lavet for at fikse nogle problemer i filmen.
"Der er nogle problematiske steder i filmen. Men det er de steder, som vi vidste ville give problemer," siger han.