Det endte galt, da en mand i går satte ild til sig selv ved et indkøbscenter.
Han døde kort tid efter, at han havde forvandlet sig selv til en levende fakkel.
Den voldsomme hændelse fandt sted torsdag eftermiddag, da manden kørte til Nørremark Centret i Vejle. Her parkerede han sin bil, tog en benzindunk ud af bagagerummet, skruede låget af og hældte benzin ned over sig.
Herefter satte han ild til sig selv. Flere vidner så manden og forsøgte at hjælpe ham ved at slukke ilden.
Der kom hurtigt en ambulance til stedet og kørte manden til Vejle Sygehus, hvor lægerne gav ham førstehjælp.
Herefter blev han overført til Rigshospitalet for at blive behandlet på brandsårsafdelingen, men lægerne kunne altså ikke redde ham.
Politiet oplyser, at manden ikke er etnisk dansker, men angiveligt fra Sri Lanka.