En mand satte i dag ild til sig selv, og er derfor i livsfare.
Det skete da folk var på indkøb ved Nørremark Centret i Vejle.
Her kunne de shoppende og ferieglade danskere pludselig se til, at manden tog en dunk med benzin fra sin bil og derefter overhældte sig selv. Mens benzinen drev ned ad hans tøj, satte han ild til sig selv, skriver tv2syd.dk.
Folk omkring ham forsøgte at slukke ilden, og manden blev kort efter ulykken kørt på hospitalet.
Lægerne frygter dog, at manden ikke vil overleve, fordi han nåede at blive meget forbrændt.
Politiet tror, at manden kommer fra Sri Lanka.