Hendes nye bog handler om kvinder og sex, og formentlig er det derfor, bogen efter blot fem dage på boghandlernes hylder er ved at blive trykt i andet oplag. Leonora Christina Skov har med sin anden roman, den erotiske thriller Champagnepigen , tilsyneladende ramt midt ned i noget essentielt. Avisernes anmeldere af bogen synes delt i to lejre: de mandlige har svært ved helt at forholde sig til den, mens de kvindelige er positivt indstillet. Det er ikke så underligt, mener Leonora Christina Skov, for desværre føler mændene nok ikke, at det er dem hun taler til.

- Oftest er det mandlige forfattere, der skriver om mænds begær, men Champagnepigen handler om en kvindes begær. Kvinders begær er farligt, fordi det er ukendt, og jeg tror, det skræmmer mændene, siger hun.

Reaktionerne passer hende fint, for hovedærindet med bogen er blandt andet at få en debat i gang om kvinders begær og seksualitet, som hun mener er uartikuleret.

- Kvinder er indpodet med, at de skal være blide, og mænd er indpodet med, at det er sådan kvinder er, men jeg tror, kvinders begær minder meget mere om mænds begær, end vi vil være ved. Begge køns seksualitet er aggressiv, men det er ikke noget, man taler om, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg tror, at mange kvinder har svært ved at identificere sig med det der billede af det blide forspil på tre timer, men det er ikke særligt acceptabelt for nogen af kønnene, at kvinder har den form for begær,¿ siger hun. Resultatet er, at vi fastholder hinanden i stereotype kønsroller, mener hun, og det vil hun gerne tage livtag med.

Opgøret med den traditionelle rollefordeling og forsøget på at finde ind til de ting, man ikke taler om, går som en rød tråd i Leonora Christina Skovs virke som debattør i Smagsdommerne på DR2, som kritiker på Weekendavisen og som fiktionsforfatter. Skov har skrevet bøger om blandt andet feminisme (De Røde sko), en kvindelig pyroman der brænder København ned (Rygsvømmeren) og har offentligt erklæret sig som lesbisk for en række år siden.

Rammer sig selv

Hovedpersonerne i den nye bog, Champagnepigen , er det kendte par Linn og Isak Lauretius, der udadtil har det perfekte ægteskab med perfekte børn, der matcher sofaen i den perfekte herskabslejlighed. Men under facaden er forholdet præget af voldelig sex, utroskab og udnyttelse af hinanden og andre, og fortiden involverer pædofili, svigt og syge familierelationer. Der er ingen gode og ingen onde, ingen ofre og ingen bødler. Alle manipulerer med alle. Linn og Isaks parforhold er gået over gevind i sex, fordi de aldrig har fået talt om, hvad de hver især har lyst til.

Ud over at ægtefællerne aldrig taler sammen om noget vigtigt, er forholdet præget af, at Linn forsøger at overtage mandens position som den udfarende. Hun vil hellere være den, der ser på, end den der ses på.

- Og så bliver det farligt, griner Leonora Christina Skov

- Linn gør, hvad mænd har gjort i tusindvis af år, men det virker åbenbart skandaløst.

For Leonora Christina Skov er sex en vital del af et godt parforhold, og derfor ærgrer hun sig over, at ingen rigtig taler om emnet.

- Det er underkendt, hvor vigtigt sex er. Det kan meget vel være, at der er billeder alle vegne i det offentlige rum, som konfronterer os med sex, men indadtil er det ikke noget kvinder taler med kæresten og veninderne om. Man udveksler ikke erfaringer, og det er synd.

Leonora Christina Skov rammer også sig selv med sin kritik af den manglende samtale om de vigtige emner. Hun er vokset op i provinsen, hvor man ikke talte om sex, og derfor har det heller ikke været helt enkelt for hende at skrive bogens udførlige scener af orgasmer, stillinger og ekstremer.

- Seksualitet er på en eller anden måde skamfuldt, og det var dybt grænseoverskridende at skrive om det. Jeg er heller ikke vant til at tale og skrive om den slags, så jeg satte mig selv på en prøve. Jeg nægtede, at det skulle være svært for mig at skrive om, men det var det. Jeg er jo også underlagt de normer, der er, og taler ikke med mine veninder om det heller. Men jeg er da vildt interesseret i, hvad andre gør i dobbeltsengen, og hvad de tænder på. Hvem er ikke det?

Danskernes evne for fortielser, mener Skov handler om en provinsliggørelse af os alle. Hun har fået nok af, at det er vigtigere, hvad naboen mener omme på den anden side af ligusterhækken, end hvad man selv føler og tænker. Hjemme hos Skov selv kalder hun og kæresten fænomenet the 800 pound gorilla : Det er når der er en meget stor ting til stede i lokalet, som alle ved er der, men ingen taler om.

- Det irriterer mig virkelig, at vi ikke taler ordentligt sammen i Danmark. Det er sådan en provinsting, at man lader som om intet er sket og så går det nok alt sammen. Gu gør det ej, men så går tiden jo med det.