Mens de i øjeblikket lave renter er en god ting for boligejere og virksomheder med lånelyst, er det en udfordring for bankerne.
Hos Lån & Spar - der er blandt Danmarks mellemstore banker - betød de lave renter, at den klassiske bankforretning var i bakgear i første kvartal.
Lån & Spars basisindtjening - bankens driftsresultat - dykkede i kvartalet med ti millioner kroner til 25,9 millioner kroner. Det viser Lån & Spars regnskab, der er offentliggjort mandag.
- Trods en pæn kundetilgang og vækst i udlånet er bankens nettorente- og gebyrindtægter således faldet, skriver Lån og Spar i regnskabet.
Banken varsler i forbindelse med regnskabet, at den i maj vil sætte renten ned på visse indlånsprodukter. Finten skal dæmme op for, at Lån & Spars indtægter er under pres.
Det vil betyde, at man får mindre i rente for de penge, man har stående på kontoen.
I forvejen er bankernes renter omkring nul, og flere steder må erhvervskunder betale for at have penge stående.
Lån & Spars regnskab har dog et element af gynger og karruseller over sig.
Renterne er faldet gennem starten af 2019, og mens det har kostet på indtjeningen fra den normale bankforretning, har det til gengæld givet Lån & Spar en gevinst på omkring 20 millioner kroner på de obligationer, banken ligger inde med.
Samlet set betyder det, at banken trods de lavere indtægter på at låne penge ud har kunnet løfte overskuddet.
Samlet kommer Lån & Spar ud af første kvartal med et overskud på 36,3 millioner kroner. Det er knap seks millioner kroner over sidste år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.