Michael Laudrups Mallorca forspildte torsdag aften muligheden for at gå videre i den spanske pokalturnering.
Efter endnu et nederlag til Almeria på 3-4 kan holdet fra ferieøen nu koncentrere sig udelukkende om ligaen i resten af sæsonen.
Almeria havde den tidligere AaB'er Michael Jakobsen på banen, og sammen med Almeria ydmygede han Mallorca i første halvleg, hvor der stod 4-0 på tavlen før pausen.
I anden halvleg kom Michael Laudrups spillere stærkt igen, men det blev altså ved de tre mål og dermed exit med samlet 6-8.
Michael Jakobsen og Almeria er videre til kvartfinalen i Copa del Rey.