For en måned siden sagde forsanger i Guns'N'Roses, Axl Rose, at en video med Metallica-trommeslager Lars Ulrich ville være på gaden inden for en uge, men stadig er intet sket, og det er tilsyneladende Ulrichs skyld.
"Jeg har hørt om det, ja. Der var nogle klip af mig i videoen, og så spurgte de, om jeg ville skrive under på det. Da det kom til mig, skrev jeg under på det ene klip, og jeg ved faktisk ikke, hvor rygtet kommer fra. Jeg ville elske at være med i en Guns n' Roses-video," fortæller den danske trommeslager til Rollingstone Magazine.
Ulrich skulle have været for sløv til at skrive under på kontrakten, men det kan han ikke forstå, da han er ovenud begejstret for videoen.
"Det er min favoritsang på pladen - jeg synes, det er en fed sang. Jeg kan slet ikke vente, til videoen kommer på gaden. Der er et klip, hvor Axl og jeg omfavner hinanden backstage, og det skrev jeg under på, så det kommer forhåbentlig med i den endelige version," fortæller Metallica-trommeslageren.