En meget fattet Lars Løkke Rasmussen erkendte for få minutter siden, at kampen om landets øverste post var tabt.
"Jeg vil gå til Dronningen i morgen og orientere hende om valgets resultat," sagde han til TV2.
Efter en vaskeægte valggyser måtte landets statsminister til sidst bukke under for danskernes stemmer.
"Danskerne har talt, og i morgen vil jeg indgive regeringens afskedsbegæring," sagde han til TV2.
Dermed er en æra i dansk politik slut. Venstre sidder ikke længere på Danmarks tungeste post, som de har gjort de sidste ti år. Og lille Lars fra Grested må opgive nøglerne til ministerbilen, som han har haft de sidste to et halvt år.
Men Venstre har ikke mistet alle poster. De har stadig titlen: 'Danmarks største parti'.
Valgfesten bliver afholdt i Mogens Dahl Koncertsal.