Danskerne er blevet glade for at slæbe modparten i retten i form af civile søgsmål.
Det viser nye tal fra Østre og Vestre Landsret ifølge Jyllands-Posten fredag.
På blot fire år er antallet af civile sager steget med 42 procent ved de to domstole. Sagerne handler om alt fra familieret til brudte kontrakter, oplyser dommere og advokater.
Fra landsretspræsident ved Østre Landsret Bent Carlsen lyder, at danskerne er blevet mere konfliktsøgende.
"Danskerne er blevet deres rettigheder bevidst og klager hyppigere. Der opstår også langt flere konflikter under sagernes behandling," forklarer han over for avisen.
Samtidig viser tal fra landets byretter, at de civile søgsmål her er steget med syv procent på fem år. Finanskrisen bærer en del af skylden, mener byretsdommer i Roskilde Jørgen Lougart.
"Når der er skrappe tider, hvor kassen er, er man mindre overbærende," vurderer