Håndboldlandsholdets Rasmus Lauge frygtes igen alvorligt knæskadet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Efter 44 minutters spil af lørdagens Bundesligakamp faldt Kiel-spilleren til jorden med store smerter i sit højre knæ. THW Kiels klublæge vurderer ifølge klubbens hjemmeside, at korsbåndet i knæet er revet over.
I begyndelsen af november rev Lauge delvis sit korsbånd over ved et uheld i en landskamp i Oslo, og skaden betød, at han ikke var med ved EM.
Nu venter yderligere undersøgelser på den uheldige spiller, der aldrig tidligere i karrieren har været ramt af knæskader.