Det har været småt med succesen i udlandet, og nu vender Søren Larsen hjem til Danmark.
Inden for det næste døgns tid vil den danske landsholdsangriber have en aftale i stand med århusianerne fra AGF.
Det skriver Sporten.dk.
To faktorer har gjort hjemkomsten mulig.
Dels er Søren Larsen blevet fritstillet fra sin nuværende klub, Toulouse. Det ville ellers have kostet en formue i overganssum.
Samtidigt har en række lokale sponsorer spyttet i kassen, så der nu er råd til landsholdsspillerens løn, erfarer Sporten.dk
Søren Larsen har haft succes på landsholdet med 11 mål i 20 kampe, men på klubplan har succesen været begrænset.
Ophold i klubberne Schalke, Toulouse, Duisburg og Feyenoord har for Søren Larsen været præget af skader, og den øvrige tid har han mest siddet på bænken eller spillet for klubbernes andethold.
Kilde: Sporten.dk