Der ses generelt optimistisk på fremtiden i dansk landbrug.

Det er hovedkonklusionen i den nye måling fra Landmandsbarometeret, der er Videncentret for Landbrugs halvårlige undersøgelse af landbrugets konjunkturforventninger. Landbrugsvirksomhederne bliver blandt andet spurgt om forventningerne til de kommende år med hensyn til produktion, investeringer og driftsresultat.

- Optimismen er fortsat på et relativt højt niveau, men for første gang i to år er tiltroen til de kommende år altså faldet lidt. Det er især forventningerne til driftsresultatet, der trækker ned, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret.

Forklaringen på det lille fald i optimismen er blandt andet det store prisfald på minkskind og de svagt faldende mælkepriser.

- Undersøgelsen viser, at de største virksomheder er mest positive på alle parametre, både med hensyn til produktion, investeringer og indtjening. Og det er først og fremmest svineproducenterne, der bærer det fortsat høje niveau for optimismen. Men også mælkeproducenterne er positive, selvom mælkeprisen er begyndt at give lidt efter, siger Klaus Kaiser.

Landmændene er også blevet spurgt om, hvad der primært begrænser deres mulighed for at øge produktion og investeringer.

- Landmændene angiver, som også tidligere målinger har vist, at de hæmmes af massive produktionsbegrænsninger. De vigtigste er høje produktionsomkostninger, finansielle begrænsninger, lovgivningsmæssige begrænsninger og problemer med manglende miljøgodkendelser. De fleste oplever mere end en begrænsning samtidig, og kun 11 procent af landbrugsvirksomhederne oplever slet ikke, at deres mulighed for at øge produktionen begrænses, siger Klaus Kaiser.

Fakta: Landmandsbarometeret er en webbaseret interviewundersøgelse, som udgår til ca. 18.000 landbrugsvirksomheder. Undersøgelsen afdækker landmandens aktuelle forventninger til produktion, investeringer, beskæftigelse, produktpriser, driftsresultat i det indeværende og det kommende år samt landmændenes holdninger til produktionsbegrænsninger. Paneldeltagerne er repræsentativt sammensat ud fra størrelse, geografi og driftsgren. Undersøgelsen finder sted to gange årligt.