Kontrollen med de danske landmænd, der modtager EU-støtte, er blevet intensiveret markant, mens der har kørt en langvarig strid mellem EU-Kommissionen og den danske stat om udbetaling af 750 millioner kroner i landbrugsstøtte.

Det fortæller Lone Saaby, der er erhvervspolitisk direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, efter at EU-Domstolen onsdag har stadfæstet, at den danske stat ikke får medhold i en årelang juridisk tvist.

- Når EU-Kommissionen går ind og strammer reglerne i forhold til medlemsstaternes håndtering af EU-støtten og selve regelsættet, så begynder medlemsstaterne at stramme reglerne af frygt for at undgå sådanne sager i fremtiden, siger Lone Saaby til Ritzau.

Læs også:

Storlandmand går konkurs: Gælden er på 166 mio. kr

Direktøren peger på, at Naturerhvervsstyrelsen, som håndterer udbetalingen af EU's landbrugsstøtte, har strammet op i administrationen, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer har været ensbetydende med store "irritationsmomenter" for landmændene.

- Det ender med at blive en form for kontrollantøvelse, fordi man er bange for at begå fejl igen. Konsekvensen er, at landmændene bliver kontrolleret for mange mærkværdigheder, som slet ikke giver mening, siger hun.

Den danske stat havde krævet, at EU-Kommissionen skulle dække 750 millioner kroner, som staten i god tro udbetalte til landmænd i perioden 2002-2004, hvor de fik støtte for ikke at opdyrke braklagte marker. Det skulle undgå overproduktion af landbrugsvarer i EU.

Læs også:

Ansatte risikerer fyreseddel, hvis de går på Facebook: "Det har ikke en disse med censur at gøre"

Markerne skulle dog passes til en vis grad, men ved et kontrolbesøg fandt EU's embedsmænd, at 43 danske brakarealer havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne.

Derfor måtte den danske stat selv betale de 750 millioner kroner.

Under selve sagen har Landbrug & Fødevarer været på den danske stats side.

- I vores optik havde den danske stat en relativ god sag, da det efterfølgende har vist sig, at nogle af de marker, som EU ikke mente, man kunne få støtte for, nu bliver brugt som landbrugsjord, siger Lone Saaby.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S), der også har ansvaret for landbruget, har ikke ønsket at kommentere EU-afgørelsen.

Læs også:

Overskredet salgsdato:10 varer du sagtens kan spise