Op mod 45.000 spædekalve blev i 2013 kørt ud af landet, fordi det ikke kan betale sig at opfede dem i Danmark. Konsekvenserne er færre danske arbejdspladser og mangel på danske råvarer.

For at få stoppet eksporten og styrket dansk kalveproduktion har Landbrug & Fødevarer nu sendt et brev med et tilbud til fødevareminister Dan Jørgensen.

I brevet forpligter kvægbranchen sig til at stoppe eksporten af spædkalve til Holland med den forudsætning, at fødevareministeren vil nikke ja til en pakke med forbedringer til de danske kvægbrugere.

Forbedringer, der udspringer af anbefalinger fra ekspertgruppen i Kvægbrugets Task Force, som i deres rapport peger på, hvordan de aktuelle økonomiske problemer i kvægbruget kan løses, og erhvervet kan få udløst det økonomiske potentiale for vækst, som mælkekvoternes frigivelse i 2015 giver muligheden for.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild håber, at ministeren vil tage imod Landbrug & Fødevarers tilbud.

- Det her er en unik mulighed for at få stoppet den stigende kalveeksport og dermed forbedre dyrevelfærden samt sikre, at danske slagterier får mere kød at arbejde med. Men for at vi kan få finansiering og arbejdsro til at få vækst i dansk kalveproduktion, så er det afgørende, at vi får forbedret produktionsforholdene på andre områder, siger Martin Merrild.

Beregninger fra Kvægbrugets Task Force, der består af repræsentanter fra både virksomheder, finansverdenen og universiteter, viser, at antallet af slagtekalve, der opfedes og slagtes i Danmark, kan øges med mindst 27 procent. Det vil kunne øge produktionsværdien med 325 millioner kroner til gavn for beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet i yderområderne.

Derfor håber formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp at fødevareministeren vil være med til at stoppe eksporten af spædkalve ved at sige ja til kravet om den række af forbedringer af kvægbrugernes produktionsforhold.

Det kræver at blandt andet at fødevareministeren i den kommende EU reformperiode, 2015 til 2020 indfører koblede præmier til handyr og kvier som supplement til kvægbrugets egne tiltag og udskyder de omkostningstunge krav til indretning af staldene, som træder i kraft 1. juli i år og er en del af Lov om hold af malkekvæg.

- Loven er utidssvarende, da den hovedsageligt, er baseret på regulering af krav til staldenes indretning, mens den nationale og internationale udvikling går i retning af lovgivning baseret på kontrol af dyrebaserede velfærdsindikatorer som dødelighed og medicinforbrug. Vi foreslår, at man i stedet for indfører individuelle velfærdstjek af hver enkelt bedrift.

- Den finansiering, kvægbrugerne kan fremskaffe, bør ikke anvendes til at bygge om i de nuværende stalde, men til at øge produktionen i nye dyrevelfærdsvenlige stalde, der kan skabe vækst og arbejdspladser, siger Peder Philipp.