De danske landmænd bliver hårdt pressede, når EU's nye krav til mindre CO2-udledning inden for transport, landbrug og boliger skal nås.
Det siger Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt. Han spår, at det kan betyde massevis af fyringer, fordi landbruget med de nye krav er nødsaget til at mindske produktionen.
Alene i fødevaresektoren risikerer det at koste 15.000 arbejdspladser og mistede eksportindtægter for 10 milliarder kroner årligt, vurderer han.
- Dagens udspil fra EU-Kommissionen er desværre lige det, vi havde frygtet. Kravene fra EU kan blive meget dyre for det danske samfund, siger viceformanden.
Med udspillet lægger kommissionen op til, at Danmark skal mindske udledningen af drivhusgasser med 39 procent i 2030 i forhold niveauet i 2005.
Det danske landbrug har allerede siden 1990 reduceret CO2-udledningen.
Men fordi EU's reduktionsmål er fastsat i forhold til 2005, mener Landbrug & Fødevarer, at landmændene nu bliver straffet for allerede at have gjort meget for at mindske udledningen af CO2.
- Danmark har høstet de lavthængende frugter uden at få kredit for det. Tilbage er kun de vanskelige og omkostningstunge klimainitiativer, siger Lars Hvidtfeldt.
- Det er nu en gang lettere at skifte brændsel fra kulpiller til træpiller, som vi har gjort herhjemme, end det er at få køer til at holde op med at prutte, siger han.
Et af EU's overordnede klimamål er, at udledningen af drivhusgasser i 2030 skal være 40 procent mindre, end den var i 1990.
En del af reduktionen skal komme fra de sektorer, der ikke er underlagt CO2-kvoter. Det er de krav, kommissionen har fremlagt onsdag.
Reduktionsmålene er udregnet efter forskellige landes BNP, hvilket betyder, at de rige lande skal gøre mest for at skære ned på mængden af drivhusgasser, som bliver udledt.
Danmark ligger sammen med Sverige og Luxembourg i den høje ende.
/ritzau/