Landbrug: Vi kæmper mod kvælstofudledning

Det tager tid at reducere kvælstofudledning.

Det fortæller formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, efter at miljø- og fødevareminister Jakob-Ellemann Jensen (V) kritiserede landbruget for at nøle med indsatsen, der skal nedbringe udledningen.

Landbruget indvilgede i 2016 i at spare miljøet for 1451 ton kvælstof ved udgangen af 2018. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at besparelsen kun var 12 ton.

- Vi tager det her alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, siger formanden.

Han mener, at tallene og kritikken giver et forsimplet billede.

I 2021 er målet, at kvælstofudledningen er begrænset med 2907 ton.

Formanden vil ikke love, at målet nås.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News