Når regeringen lægger op til kun at belønne skoler, der kan dokumentere et løft af fagligt svage elevers niveau, begår den en fejl.
Det mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han er således ikke særlig optimistisk, når han bliver spurgt ind til regeringens nye skolepulje, som bliver præsenteret tirsdag klokken 14.
- Vi er helt med på, at skolerne skal dokumentere resultater. Men tanken om, at man skal hive sig selv op i hårrødderne for at vise resultater og få penge bagefter, ved jeg ikke, hvor man har fra.
- Jeg har ikke noget belæg for at sige, at det vil styrke skolerne, siger han.
Regeringen skrev skolepuljen ind i regeringsgrundlaget. Her fremgår det, at der skal bruges 500 millioner kroner over tre år. De skal fordeles mellem cirka 100 skoler, der har mange elever med lavt fagligt niveau.
Den økonomiske gulerod gives dog kun, hvis skolerne kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svage elevers niveau - særligt i dansk og matematik.
Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) vil ikke afsløre for meget om den nye skolepulje, før den præsenteres, men fortæller, at den lever op til regeringsgrundlaget.
Hun holder fast i, at belønning kan gøre en forskel trods lærerens advarsel.
- Kritikken er uberettiget. Jeg tror på, at det kommer til at virke. Det er klart, at det afhænger af, hvordan skolerne tager imod det her tilbud.
- Vi vil godt sikre os, at der også kommer til at ske noget på de her område. Vi tager børnenes parti. Vi håber, at skolerne tager imod denne gulerod og vil gøre en indsats, siger hun.
I regeringsgrundlaget argumenterer regeringen med, at en tilsvarende pulje på sundhedsområdet i 00'erne resulterede i bedre og hurtigere behandling.
- Man har en blind tiltro til, at styringsmekanismer virker uafhængigt af den kontekst, som de skal fungere i. Sådan er det ikke. En skole, en virksomhed og et sygehus er forskellige ting, siger Anders Bondo Christensen.
/ritzau/