- Jeg vidste, at det var over stregen, men det blev, som det blev.
Sådan forklarer en 36-årig norsk ungdomsskolelærer, hvordan hans forhold til
en 14-årig elev udviklede sig - blandt andet med samlejer i skolens
spisefrikvarter.
Den 36-årige lærer er ifølge den norske Trønder-Avisen tiltalt for sex med to elever under den seksuelle lavalder, der i Norge er 16 år. Det ene forhold ligger helt tilbage i slutningen af 90 erne, mens det andet - med den 14-årige - foregik i 2007.
Forholdet til den 14-årige blev afsløret af pigens mor, og da politiet randsagede den 36-årige bolig, fandt de breve fra den i dag 25-årige kvinde, som han havde et forhold til i 90 erne.
Læreren har i retten erkendt begge forhold og at have misbrugt sin stilling. Hans eneste forsvar var, at der i begge tilfælde var tale om ægte kærlighed.
- Jeg traf nogle forkerte valg og tog ikke hensyn til de etiske aspekter, forklarede han i retten.
Den 14-årige havde han blandt andet sex med på skolen i det lange frikvarter. Også under en lejrskole med ungdomsskolen havde parret sex. Det foregik i sovesalen, mens de andre elever sov.
Der er endnu ikke faldet dom i sagen.