I delstaten Oklahoma er det ulovligt for en lærer at have sex med sin egen elev. Også selvom eleven er over den seksuelle lavalder.
Den 25-årige engelsklærer Kalyn Thompson er derfor blevet arresteret for seksuelt overgreb, efter hun har haft sex med en af sine elever, en 18-årig dreng, på Kellyville High School.
Det skriver NewsOn6.com.
Ifølge efterforsker Chrissie Underwood fra politiet i Creek County begyndte lærerinden at sms'e til eleven om blandt andet karakterer og euforiserende stoffer, da han stadig var 17 år. Da han fyldte 18, gik de skridtet videre og havde sex to gange.
Ifølge efterforskningsrapporten var eleven ved at dumpe i engelsk sidste semester, men fik pludselig topkarakterer.
Forholdet blev opdaget, da to andre elever fangede den 18-årige og engelsklæreren sammen i elevens bil. De tog billeder og sendte dem til skolen.