Ugen starter trist og våd, men når bededagsferien nærmer sig, kigger solen frem, lover meteorologerne.
"Allerede torsdag lysner det op, og vi slipper for de lange dage med regn. Vi kan nok ikke undgå enkelte byger lokalt, men vi får et markant temperaturskifte og kan nå op på 18-20 grader torsdag eller fredag," siger Jørn Thomsen fra DMI til Ekstra Bladet.
Det smukke forsommervejr topper fredag og lørdag, men søndag er mere usikker, tilføjer han.
Så hvis du vil nyde en lang gåtur, en is, en tur i tivoli eller i skoven, er Store Bededag og lørdag oplagte muligheder.
Kilde: Ekstra Bladet.