Det er for tidligt at tale om at genindføre patienters ret til udredning og behandling, lyder det fra Lægeforeningen.
- På nuværende tidspunkt vil det være uforsvarligt at genetablere patientrettighederne. Det vil kræve sundhedsvæsenets fulde kapacitet.
- På sigt skal man selvfølgelig gøre det. Men jeg tror, det ligger langt ude i fremtiden, siger formand for foreningen Andreas Rudkjøbing.
Mandag forhandler regeringen med partierne på Christiansborg om en genåbning af sundhedsvæsenet.
Tusindvis af ikke-akutte operationer er blevet udskudt, mens coronaen har lagt beslag på sygehusene.
Partiet Venstre har talt for, at man hurtigst muligt genetablerer patienternes rettigheder.
Det gælder blandt andet udredningsgarantien og behandlingsgarantien.
De betyder, at man har krav på at blive undersøgt og få stillet en diagnose inden for 30 dage og krav på behandling senest 30 dage efter diagnosen.
Garantierne blev midlertidigt suspenderet i marts, for at sygehusene kunne koncentrere sig om coronapatienter.
Selv om sygehusene ikke ligefrem er blevet lagt ned af coronapatienter, er det ifølge Lægeforeningens formand for tidligt at genindføre garantierne.
- Man kan godt øge aktiviteterne på nogle sygehuse og eksempelvis gennemføre nogle af de planlagte ortopædkirurgiske operationer, der er blevet udskudt.
- Men det vil være helt uforsvarligt at iværksætte behandlingsgarantierne.
- Vi skal langt længere hen i forløbet, måske endda først næste år, før det er realistisk at genetablere patientrettighederne, siger Andreas Rudkjøbing.
Når puklen af udskudte operationer skal afvikles, kommer det ifølge lægeformanden til at koste ekstra penge.
Derfor hilser han det velkommen, at regeringen har en pose penge med til forhandlingerne.
- Det kan betyde, at der skal trækkes yderligere på det faste personale. Det koster penge, hvis de skal arbejde over, siger Andreas Rudkjøbing.
Privathospitalerne vil også kunne spille en rolle, mener han.
- Det er helt oplagt, at privathospitalerne skal være med til at løse den her opgave.
/ritzau/