Det kan ske, at man en gang imellem kommer til at afsløre mere på nettet, end man har lyst til. Og det gælder også læger og sygeplejersker, skriver Dagens Medicin.
Amerikanske forskere har gennemgået i alt 271 medicinske blogs skrevet af læger og sygeplejersker. Blogsene var skrevet som en slags dagbog med medicinsk indhold.
Det viste sig, at cirka halvdelen af blogsene indeholdt informationer, der afslørede bloggerens identitet. Men ikke nok med det: Cirka 40% af blogsene indeholdt informationer, der var tilstrækkelige til at identificere patienter.