Det er at gamble med sikkerheden i sportshallerne og på fodboldbanen, at der fra 1. januar er blevet pålagt et årligt gebyr på 4000 kroner for sundhedsfolk, der har mere end et job.
For det er nemlig ikke kun vagtlæger, som skal betale gebyret til Styrelsen for Patientsikkerhed. Også læger, fysioterapeuter og lignende, der frivilligt arbejder i sportsklubber, må gribe til lommerne.
Meldingen kommer fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, der organiserer sundhedsuddannede, som arbejder i sportsklubber, både på frivilligt og professionelt plan.
Det er dog primært læger, der er gældende her, oplyser foreningen.
Foreningen har foretaget en ikke-repræsentativ undersøgelse blandt sine godt 500 medlemmer.
188 af dem har deltaget, og 75 procent svarer, at de enten allerede er stoppet eller har i sinde at stoppe i sportsklubben på grund af gebyret.
- Konsekvensen er, at der ikke vil være lægefaglig hjælp til stede på idrætsbanerne eller i hallen, fordi vores medlemmer har fået nok af unødigt bureaukrati og tilmed mister penge ved arbejdet, siger formand Kristoffer W. Barfod.
Folketinget besluttede i 2016 at indføre gebyret, som skal være med til at finansiere et risikobaseret tilsyn, der blev indført for at styrke patientsikkerheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed har dog ifølge Jyllands-Posten oplyst, at man som frivillig læge kan søge om dispensation for ikke at skulle betale gebyret.
Men det er stadig problematisk, mener Kristoffer W. Barfod.
- Det er ikke, fordi de her folk får kæmpe lønninger. Det er meget få, der får penge for det, og de, der gør, får måske bare et par tusinde.
- Aftalen blev til for at øge behandlingskvaliteten, men i stedet sker det modsatte, fordi man trækker alt det her bureaukrati ned over folk.
- I øvrigt går meget af tilsynet formentlig på at sikre sig, at der er håndsprit, og at man kan betjene hjertestarteren, og det er altså ikke ligefrem sportsmedicinske krav, siger Kristoffer W. Barfod.
/ritzau/