En mand truede i formiddag en læge på Vesterbro i København med en pistol til at udlevere recepter.
Ifølge politiet er røveren dansker, mellem 20 og 25 år og 175 til 180 cm høj.
Han var iført elefanthue og sort nylonjakke og flygtede til fods i ukendt retning.
"Vi vurderer, at der er tale om en narkoman og har søgt efter ham på de steder, hvor de normalt holder til, men har ikke fundet ham," siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Søren Wiborg.
Manden truede sig til tomme recepter, som han selv kan forfalske og udstede og dermed få medicin.