Libyens tidligere diktator Muammar Gaddafi døde af et skud i maven.
Det fastslår en læge nu over for den nyhedskanalen Al Arabiya, efter at have obduceret liget.
Tidligere i dag sagde oprørerne ellers, at Gadaffi var blevet skudt i hovedet under en krydsild, men det er altså ikke dødsårsagen.
Lægen, der hedder Ibrahim Tika, siger, at gadddafi ganske rigtig også blev skudt i hovedet, men at skuddet i maven var den primære årsag til hans død.
Tidligere i dag kom det frem, at Gaddafi blev fanget i live og dræbt bagefter.
Ibrahim Tika bekræfter samtidig, at Gaddafis søn Mutassim er død. Hvorvidt hans anden søn Saif al-Islam også er død, står dog uklart.
Drabet på Gaddafi skete efter otte måneders voldsomme kampe i det nordafrikanske land. Danmark og flere andre Nato-lande har bistået oprørerne med luftangreb.