Det er ikke kun foran scenen, folk er vilde for at opleve lidt af Lady Gagas ganske særlige stjernestøv, også på internettet hitter hun mere end nogen anden. Det viser en opgørelse fra amerikanske USA Today.
The Fame Monster-stjernen er nemlig oppe på 10.279.916 fans på Facebook. Dermed overgår hun alle andre nulevende stjerner. Selv verdens mest magtfulde mand, Barack Obama, må se sig slået på målstregen. Præsidenten kan kun fremvise lidt flere end 9,5 millioner fans på det sociale netværk, og Gaga bliver altså den første, der når over de 10 millioner fans.
I den virkelige verden mere end 15 millioner købt den gakkede stjernes album, og 40 millioner har investeret i en single fra hende. Men også på internettet har hun altså stor succes. Tidligere har hendes fans via netop Facebook arrangeret en national Lady Gaga-dag med flere end 100.000 deltagere.
Selvom hun er populær, må Just Dance-sangeren dog se sig overgået af Michael Jackson. Den afdøde popkonge kan fremvise over 15 millioner fans på Facebook.