Den sexede sangerinde Lady Gaga burde ikke have problemer med at finde sig en kæreste, men virkeligheden er imidlertid en ganske anden. Ifølge Contact Music har Just Dance-sangerinden, der ellers er blevet kædet sammen med en ny fyr for nylig, simpelthen ingen selvtillid, når hun står foran en mand.
"Jeg er helt sikker på, at jeg er en fantastisk artist og performer. Jeg er også selvsikker, når det handler om min krop, min påklædning og mit udseende. Men jeg har ingen selvsikkerhed, når det kommer til mænd. Mænd er et katastrofeområde for mig," forklarer hun.
Lady Gaga kan da heller ikke umiddelbart selv forstå, at hun har så svært ved at møde en kæreste.
"Det er så mærkeligt, for jeg synes selv, at jeg er super sexet. Jeg tror på, at jeg er fantastisk, men jeg har absolut intet held med kærester," siger hun.