I denne sommertid ryger der masser af pølser på grillen, der som oftest nydes med en god klat ketchup.
Men har du købt en helt bestemt ketchup, skal du ikke servere den til grillpølserne i aften. Graasten Salater tilbagekalder nemlig et parti af deres Hotdog Ketchup, da der er konstateret gæring i flasker fra et bestemt parti.
Det drejer som:
Hotdog Ketchup
Nettovægt:375 gram
Bedst før dato: 07/10/2021
Pakkedato: 09/06/2021
EAN stregkode nr.: 5704000486493
Flaskerne er solgt i Rema1000 og Aldi-butikker over hele landet.
Skulle du ligge inde med en af flaskerne, opfordrer Fødevarestyrelsen til at levere den tilbage til butikken, hvor den er købt, eller kassere den.