Du kan med god samvittighed nappe en ekstra kop kaffe i løbet af arbejdsdagen.
En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at bare en enkelt kop kaffe sænker risikoen for apopleksi - hjerneblødninger og blodpropper - med 22 procent hos kvinder. Drikker man tre-fire kopper om dagen, er risikoen 25 procent mindre, skriver Berlingske.
De nye tal ligger sig oveni en bunke nyere bevisførelse for, at kaffe ikke nødvendigvis er så sundhedsskadelig som først antaget.
I 2007 konkluderede østrigske forskere eksempelvis, at to kopper kaffe om dagen skærper både koncentrationen og hukommelsen i timerne efter, man drikker dem.
Tre kopper kaffe har endda en bevist langtidseffekt på hjernen og nedsætter risikoen for aldersbaseret hukommelsessvækkelse.
Kvinden bag undersøgelsen, Susanna Larsson fra Karolinska Instituttet i Stokholm, understreger, at vi i vestlige samfund drikker rigtig meget kaffe, og både positive og negative bivirkninger kan derfor have enorm effekt.
"Det store forbrug betyder, at selv små helbredseffekter kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden," slår hun ifølge Berlingske fast.
Vi drikker i Danmark I underkanten af fire milliarder kopper kaffe om året.
Kilde: Berlingske