Man skal passe på, hvor man har sex. Man kan nemlig ikke vide, hvem der kigger med.
Det måtte en kvindelig kadet på et australsk militærakademi sande, efter hun havde haft sex med en anden kadet. Sexpartneren havde nemlig opstillet et webcam på sit værelse, hvor seancen fandt sted, og seks af de tos kolleger fulgte med fra rummet ved siden af, skriver The Australian.
Offeret "Kate" og de øvrige involvere parter risikerer nu at blive smidt ud af akademiet, fordi man ikke må have sex med kollegerne.
"Kate" fandt ikke selv ud af, at hun var blevet filmet, før efterforskerne henvendte sig.
"Hele min verden styrtede sammen," siger "Kate" ifølge Canberra Times selv.
"Jeg var nødt til at bede om at få lov til at gå. Jeg følte mig fysisk dårlig," fortsætter hun.
Se "Kate" fortælle om episoden her.
Kilder: The Australian og Canberra Times