En kvinde er mandag formiddag blevet fundet død på Hotel Ansgar på Vestre Stationsvej i Odense.
Om der er tale om en forbrydelse, vil politiet ikke ud med endnu, men de udelukker intet.
"Jeg kan sige så meget, at det ser mistænkeligt ud, derfor er vi indblandet," siger vagtchef ved Fyns Politi, Per Sterobo, til Fyens.dk.
Den døde kvinde vil senere i dag blive obduceret.
"Hun vil blive obduceret på Retsmedicinsk Institut her i eftermiddag og indtil videre behandler vi sagen som et mistænkeligt dødsfald," siger efterforskningleder Henrik Justesen.
Det endnu for tidligt at sige om der er tale om et naturligt dødsfald, et selvmord eller et drab.
Politiets teknikere arbejder fortsat på hotellet, der ligger central i Odense.