En 24-årig kvinde er tirsdag eftermiddag blevet stukket i maven med en kniv i sit hjem i Overlade ved Løgstør.
Hendes 47-årige samlever, der også er kommet til skade, er blevet anholdt.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Klokken 15.42 fik politiet en anmeldelse om knivstikkeri i Overlade og sendte flere patruljer samt to ambulancer til stedet.
Det viste sig, at kvinden var stukket i maven. Hun var ved bevidsthed og blev bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor hun behandles for sine skader.
På bopælen anholdt politiet hendes 47-årige samlever, der også var kommet til skade.
Politiet oplyser ikke, hvilke skader han har, men han blev i lægehelikopter fløjet til Aalborg Universitetshospital. I pressemeddelelsen oplyser politikommissær Henrik Staal dog, at de begge har alvorlige skader, men at deres nærmere tilstand er ukendt.
Sagen behandles som drabsforsøg, og den 47-årige mand ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.