Historisk restaurant brændt ned

Branden startede i en skraldespand, men har nu spredt sig til hele restauranten. Politiet er på stedet.
Restauranten har fået store skader, efter en brand brød ud sent onsdag aften.
Restauranten har fået store skader, efter en brand brød ud sent onsdag aften. Foto: Google Street View

Sent onsdag aften udbrød der brand i en restaurant i Brønderslev i Nordjylland.

Tidligt torsdag morgen kæmper brandvæsnet stadig med at få slukket branden.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om Restaurant Hedelund, der ligger i Rhododendronparken. En historisk restaurant, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. 

- Vi modtager anmeldelsen klokken 23:50, og her klokken 01 er branden fortsat i gang, sagde vagtchef Poul Fastergaard natten til torsdag.

Branden startede i en skraldespand.

- Skraldespanden vælter over og får fat i facaden. På nuværende tidspunkt har branden spredt sig til hele bygningen, sagde Poul Fastergaard natten til torsdag.

Torsdag morgen oplyser politiet, at der er sket omfattende skader på restauranten.

Så snart branden er slukket, vil politi og teknikere undersøge, hvad der kan have startet branden.

- Vi er stadig på stedet, men vi kender endnu ikke årsagen til branden, siger Poul Fastergaard.

Der var ingen personer i restauranten, da branden brød ud.

Røgen, der kommer fra restauranten, er ikke farlig, oplyser politiet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.