Ritzau
Opdateret 11 aug. kl. 15:09
Endnu et mellemøstligt land har meldt sig ind i kampen mod Hollywood, efter at Kuwait natten til torsdag har oplyst, at det vil forbyde visninger af "Barbie" og "Talk to Me".
Forbuddet sker for at beskytte "offentlig etik og sociale traditioner", lyder det fra regeringen ifølge landets statslige nyhedsbureau Kuna.
"Barbie"-filmen handler om kampen for Barbieland, hvor udgaver af barbiedukker styrer alt i det offentlige - en parodisk satire på et patriarkalsk samfund.
"Talk to Me" handler om en gruppe venner, som lærer at hidkalde ånder, hvilket kommer ud af kontrol.
Kuwait følger med forbuddet mod "Barbie" i fodsporene på Libanon, som onsdag oplyste, at landet vil forsøge at forbyde "Barbie" fra at blive vist i landet.
Libanons kulturminister, Mohammad Mortada, har i en offentliggjort erklæring bedt Libanons Generelle Sikkerhedsråd, som afgør beslutninger om censur i landet, om at gribe ind og forhindre, at filmen vises i landets biografer.
Ifølge Mortada "fremmer filmen homoseksualitet og kønstransformering" og "står i kontrast til værdier som tro og etik" ved at underminere vigtigheden af familien.
"Barbie" har i Nordamerika på kort tid indbragt over en milliard dollar - over 6,7 milliarder kroner.
Instruktøren bag filmen, Greta Gerwig, er den første kvindelige instruktør til at have instrueret en film, der indbringer over en milliard dollar, på egen hånd
Den libanesiske kulturminister har den magtfulde shiamuslimske milits Hizbollah i ryggen.
Militsens leder, Sayyed Hassan Nasrallah, har i den seneste tid skærpet sin retorik mod LGBT-grupper, som han siger udgør en "overhængende trussel" mod Libanon, som skal "konfronteres".
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.