Der er blevet langt mellem hash klubberne i København. Faktisk er der i følge Justitsminister Brian Mikkelsen kun to tilbage - det skriver dr.dk.
Københavns Politi bekræfter at de har lukket mange af klubberne de senere år, men der opstår også nye i takt med at de andre bliver lukket.
Men i mange tilfælde er politiet i tvivl om der er tale om en klub:
"Fordi der sidder to gutter i en lejlighed og ryger en joint, så er det jo ikke en hashklub," siger narkochef i Københavns Politi Steffen Steffensen.
Ifølge justitsministerens oplysninger fra Københavns Politi har politiet de senere år fået bugt med 150 hashklubber.
Efter lukningen af åbenlyst salg af hash på Christiania var det frygtet, at markedet i stor grad ville rykke andre steder hen, men politiet har altså fået kontrol med situationen.
Flere politiske røster har på det seneste fremsat forslag om forsøgsvis at legalisere brug af hash i Danmark.