Kun få Emmy-statuetter i Danmarks retning

I nat blev der delt priser ud i Los Angeles til de bedste tv-serier. De danske tv-serier måtte dog gemme sig uden for rampelyset.
Den storbarmede Mad Men-darling Christina Hendricks var blandt godterne i rampelyset til årets Emmy-prisuddeling i Los Angeles.
Den storbarmede Mad Men-darling Christina Hendricks var blandt godterne i rampelyset til årets Emmy-prisuddeling i Los Angeles. Foto: AP: Jae Hong

I nat delte tv-branchen priser ud til de bedste tv-talenter ved den 63. årlige Emmy-uddeling i Los Angeles.

De danske produktioner fik ingen priser. Dog var der en dansker, som smagte en knivspids stjernestøv på natten.

Den amerikanske version af 'Forbrydelsen', der har fået titlen 'The Killing' var nomineret til hele seks priser. Men serien, som oprindeligt er dansk, fik ingen priser, da det kom til stykket.

Serierne "Modern Family" og "Downton Abbey" høstede en masse priser. Sammenlagt løb de med ni statuetter i alt.

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau medvirker i serien "Game Of Thornes", som var udsat til at have en stor aften med hele 13 nomineringer. Men serien fik kun en enkelt pris, og den gik til amerikaneren Peter Dinklage for bedste mandlige birolle.

Tv-hittet Mad Men blev, som så ofte før, atter begavet med priser. For fjerde år i træk modtog de den største hyldest, prisen 'årets enestående tv-drama'.

Kilde: Mercury News

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.