Af Rasmus Karkov
raka@avisen.dk
@BRØD:Ballonbryster, lolitablikke og veludrustede sorte mænd er dybt underrepræsenterede på nettet. Kun mellem 250 millioner og to milliarder sider er nemlig fyldt til bristepunktet med porno.
Selvom det måske lyder af mange, så er det kun en procent af nettet, alt afhængigt af, hvordan man udregner tallene.
Det fastslår en undersøgelse der netop er blevet offentliggjort.
Den amerikanske professor i statistik Philip B. Stark har påtaget sig den tunge pligt at gennemtrevle nettet for porno, og han kommer til den overraskende konklusion.
Professoren har tilsynelandene undersøgt sider indekseret af søgemaskiner som MSN Search og Google. Ved seneste opgørelse havde alene Google indekseret godt 25 milliarder sider.
En omregning af Philip B. Starks tal betyder, at 250 millioner af de sider, som Google opfanger, består af porno. Man regner med, at nettet består af i alt 200 milliarder sider. Det kan betyde, at der i alt findes to milliarder sider med porno.
Undersøgelsen forklarer, hvorfor de fleste tror, at der er mere porno på nettet. Hele 40 procent af de mest populære søgninger resulterer nemlig i pornosider.