Så er der godt nyt på vej for homoseksuelle, der vil have en tættere tilknytning til kirken.
Kirkeminister Per Stig Møller (k) vil nemlig komme med et lovforslag, der giver homoseksuelle en officiel status i kirken, som det hedder. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det betyder dog ikke, at der bliver tale om en egentlig tilladelse til bryllupper i kirken mellem homoseksuelle, men hvad der præcis ligger i forslaget vil Per Stig Møller ikke komme nærmere ind på.
"Jeg sonderer Folketinget i øjeblikket og forventer, at vi får løst problemet i den kommende folketingssamling," siger Per Stig til avisen.
Kirkeministeren kom med udmeldingen til Landsforeningen af Meningshedsråds årsmøde.
Forslaget vil blive fremsat efter sommerferien.
Kilde: Kristeligt Dagblad.