Det nygifte par Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel får deres første barn i 2011.
Måske i hvert fald, for meldingen kommer fra de svenske spillebureauer, der nu sætter odds på kronprinsesseparrets førstefødte.
Det skriver ugebladet Her og Nu.
Både på spillesiderne Expekt og Betsafe kan man nu sætte penge på, hvornår den svenske arvefølge kommer til verden.
"Vi har store favoritodds på, at Daniel og Victoria får deres første barn i 2011," siger Dan Vikman fra Expekt til bladet.
Spillefirmaerne tror på, at parret vil få sig en ordentlig børneflok, og derfor er laveste odds på tre børn.
Kronprinsesseparret blev gift lørdag den 19. juni og er i øjeblikket på bryllupsrejse på øgruppen Fransk Polynesien i stillehavet.