Om den står på kongelige begivenheder eller casual havehygge med ungerne, formår vores kronprinsesse altid at være umanerlig velklædt.
Og udlandet har i den grad også fået øjnene op for Marys sikre stil.
Magasinet Vanity Fair har endnu engang placeret Mary i toppen af listen over bedst klædte mennesker i verden, og blandt de kongelige topper hun listen suverænt.
Se Marys mange looks her på femina.dk
Men hvad er det, der gør, at vi er så vilde med Marys stil? FEMINAs moderedaktør, Vibeke Nielsen, forklarer:
-Hun rammer lige ned i tidsånden. Hun forstår at klæde sig på til lejligheden og gøre brug af mange forskellige stilarter. Hun er oftest meget klassisk, når hun er ude at repræsentere kongehuset, men når hun er casual, ser man hende tit i forskellige boheme-looks.
Se Prinsesse Maries smukke kjoler på femina.dk
Skønt hun er gift med landets tronarving, er kronprinsesse Mary også en, som alle vi ’almindelige’ kvinder kan identificere os med stilmæssigt:
-Det klassiske, tidløse element, som Mary repræsenterer, tiltaler mange kvinder, fordi de kan identificere sig med det. Derudover er hun god til at mikse dyre brands med f.eks. H&M, så hendes stil bliver opnåelig.
- Og så er hun - og hendes hold af superdygtige stylister - også rigtig gode til at støtte op om og repræsentere de danske modebrands, siger FEMINAS moderedaktør, Vibeke Nielsen.
10 ikoniske designerkjoler, der vakte skandale. Se dem på femina.dk
Af Charlotte Kobberøe Fink, Femina.dk, Aller Media