Kronprins Frederik blev sendt i vandet hele to gange under World Masters Games i Sydney. Flere både kæntrede på grund af hård blæst, hvilket til sidst fik Kronprinsen til at søge mod land.
Sejladsen blev derefter aflyst for anden dag i træk på grund af kraftig vind. Dermed er afviklingen af konkurrencen presset, da det så skal afgøres over to dage i stedet for de planlagte fire dage.
På billedet kan man se Kronprinsen, der klamrer sig til båden af frygt for at blive smidt i vandet endnu engang.
Når stormen endelig har lagt sig, kan Kronprinsen se frem til en hård konkurrence, da der denne gang blandt sejlerne i tomands-bådklassen, Tasar, deltager to olympiske guldvindere.
Der er tale om OL-guldvinder Malcolm Page, der vandt i 470 jolle i Beijing sidste år samt Tom King, der løb af sted med sejren i 470'eren ved OL i Sydney 2000.