Fodboldklubben Randers FC har forstærket truppen med endnu en spiller.
Denne gang drejer det sig om Lyngby-angriberen Lasse Rise, der skifter til østjysk græs til sommer ifølge Randers FC's officielle hjemmeside har klubben skrevet kontrakt med den 24-årige Rise til sommeren 2015.
"Jeg har udviklet mig meget i tiden i Lyngby, og nu føler jeg at tiden er inde til at tage skridtet mod et højere niveau. Det føler jeg, at jeg kan gøre i Randers FC, som jeg mener er klubben, hvor jeg kan udvikle mit spil yderligere," lyder det fra Lasse Rise på hjemmesiden.
Og i klubben kender de kun alt for godt til Lasse Rise. I denne sæson har han scoret fire mål for Lyngby og halvdelen af dem er sat ind mod den fremtidige arbejdsgiver.
I torsdags skrev Randers FC kontrakt med den blot 18-årige kenyanske landsholdsspiller George Odhiambo.
Kilde: Randers FC.