Den kroatiske håndboldlandstræner, Lino Cervar, er en karismatisk, men også meget voldsom personlighed. Han er kendt for at bruge meget spilletid på at svine både dommerne og sine egne spillere til.
Men i dag gik det så også udover journalisterne, da der var pressemøde i EM-lejren i Østrig. Men måske mere udover hans spillere.
For inden semifinale-duellen mod Danmark i morgen, smed landstræner Lino Cervar håndklædet i ringen. Det skriver sporten.dk
"Jeg siger hermed op som landstræner. Jeg har lige fortalt spillerne det. Jeg gider ikke mere. Der er ingen af jer, der tror på mig eller mit projekt. Så kan det sgu være lige meget. Så vil jeg ikke bruge flere kræfter på det her, sagde han.
Kroatiens optur startede for alvor i 2003 med VM-guld.
"Jeg skulle have ført det her hold til tops til OL i 2012. Men ingen af jer har forståelse for, at vi først skal toppe om to år. Hele tiden er der kritik, og I skriver dårligt om mig. Jeg vil ikke finde mig i det. Derfor stopper jeg, når EM er slut for Kroatien, rasede han.