6. maj får grækerne lov til at vise, hvor deres politiske sympati ligger.
På opfordring fra landets premiereminister, Lucas Papademos, er det nemlig netop blevet offentliggjort, at der skal afholdes valg til landets parlament allerede i starten af maj.
Papademos tog roret, da den økonomiske krise i Grækenland var på sit højeste. Den teknokratiske leder har formået at lægge en dæmper på de græske uroligheder, og dermed er vejen nu banet for, at en mere politisk ledelse kan tage over.
Der er egentlig 18 måneder til den aktuelle periode udløber, men allerede nu trækker Papademos sig tilbage.
Det ventes, at parlamentet vil blive opløst, når Lucas Papademos har mødtes med landets præsident Karolos Papoulias.
De to største partier i Grækenland har begge stået bag det midlertidige styre. Begge partier kan nu ifølge meningsmålingerne se frem til stor fremgang.
I løbet af de seneste fire år der den græske økonomi skrumpet med 16 procent, men det er lykkedes for Papademos at rette skuden noget op, siden han tog over i november 2011.
BBC