- Tiden er ikke til store lønstigninger, lød det fra Helle Thorning-Schmidt (S) i hendes nytårstale.
Men de lavtlønnede, der lyttede med, har for længst mærket, at deres løn ikke stiger.
Fra 2006 til 2010 er de lavtlønnede nemlig stille og roligt sakket agterud i årsløn i forhold til de højtlønnede, skriver Ugebladet A4.
Dermed er Danmark tæt på at sætte europæisk rekord som det land, hvor uligheden mellem de højest og de lavest lønnede stiger hurtigst. Kun i Malta, Tyskland og Tjekkiet er lønfordelingen mere skæv.
Professor på Københavns Universitet Peter Nedergaard nævner globaliseringen som en del af forklaringen.
- Lønnens størrelse er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Der er uhyre mange folk i verden uden uddannelse, som tilbyder deres arbejdskraft - og det presser lønnen ned for de ufaglærte, siger han til A4.
- Til gengæld er der større international efterspørgsel på specialiseret og højviden arbejdskraft. Derfor stiger lønnen for den gruppe, forklarer Nedergaard videre.
I 3F peger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på, at krisen skaber ulighed.
- Det er de lavtlønnede med de korteste uddannelser, der betaler den største pris for krisen. Både i form af høj arbejdsløshed, lavere lønstigninger og alvorlige forringelser af den sociale velfærd, siger han.
Men faktisk er skævheden i årsløn mellem top og bund endnu større, hvis man ser på indkomsten efter skat.
Det forklarer Jørgen Goul Andersen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet:
- Politikerne på Christiansborg har blandt andet vedtaget flere skattereformer, som sænker indkomstskatten og øger incitamenterne til at arbejde mere. Flere gange er love og regler blevet ændret, og det har betydet, at uligheden er røget op.
- Vurderingen har været, at det har været en acceptabel politisk omkostning for at nå målet.
I 17 europæiske lande, blandt andet Sverige og Norge, er årslønnen mellem top og bund til gengæld blevet mere lige fra 2006 til 2010.
Det viser tal fra Eurostat, som Ugebrevet A4 har analyseret.
/ritzau/