Hver dag finder og konfiskerer fængselsbetjente omkring fem mobiltelefoner i fængsler og arresthuse. Langt de fleste af telefonerne bliver destrueret. Alle mobiltelefoner, som man finder i fængsler og arresthuse, er nemlig ulovlige.
Men nu tilbyder Folkekirkens Nødhjælp at tage imod telefonerne. Det skriver fagbladet Fængselsfunktionæren.
Sidste år blev der i alt konfiskeret 1781 mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse.
Det sker på trods af, at der i bekendtgørelsen af lov om hittegods står, at hittegods "kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet fire uger fra indleveringen til politiet."
Dermed destrueres der mobiltelefoner for millioner af kroner, selv om ifølge fagbladet Fængselsfunktionæren de retmæssigt kan gives videre til organisationer.
En af de organisationer, der sagtens kunne forestille sig, at omsætte de ulovlige mobiltelefoner til lovlige og velgørende formål er Folkekirkens Nødhjælp.
De modtager ofte mobiltelefoner som donationer. Det fortæller projektleder for 'Genbrug din mobil' Annette Cronfeld.
- De mobiler vi modtager, står en samarbejdspartner for at rense for data. Herefter genbruger de enten dele af telefonerne eller sælger de funktionelle dele videre.
- Folkekirkens Nødhjælp modtager så betaling for mobilerne, som vi bruger til nødhjælpsarbejde. Det ville da være et fint alternativ, at vi modtog dem i stedet, siger hun til Fængselsfunktionæren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.